Priser

Vinterbaderne Greve Havbad er en frivillig forening og modtager ikke offentlig tilskud. Foreningen drives alene af indkomster fra medlemmer og eventuelle sponsorer og gaver.

Medlemskontingent

Det årlige kontingent er 500 kr. Beløb opkræves over Holdsport, når man er blevet medlem. Prisen fastsættes hvert år af generalforsamlingen og justeres årligt ved sæsonstart. Prisen inkluderer fri adgang til sauna i åbningstiderne, samt invitation til foreningens forskellige arrangementer.

Indmeldelsesgebyr

Det koster 800 kr i engangs-indmeldelsesgebyr at blive medlem. Beløb opkræves over Holdsport sammen med det første årlige medlemskontingent, når man har modtaget mail om optagelse. Prisen fastsættes hvert år af generalforsamlingen og justeres årligt ved sæsonstart. Prisen inkluderer det første armbånd, som udleveres ved sæsonstart, hvor der er introduktion til nye medlemmer. Herudover inkluderer det oprettelse på Holdsport.

Venteliste

For at komme på venteliste koster det et engangsgebyr på 100 kr. Beløbet opkræves via MobilePay, når man skriver sig på ventelisten. Man er ikke på ventelisten før beløbet er betalt. Prisen dækker den administration der er ved håndtering af venteliste, forespørgsler, oprettelse på Holdsport m.v.

Læs om hvordan du kommer på ventelisten her.

Mistet armbånd

Det koster 100 kr at få et nyt armbånd, såfremt man har mistet sit udleverede armbånd. Henvend dig til bestyrelsen@grevehavbad.dk for at få et nyt armbånd. Beløbet betales via MobilePay.

Gebyr ved for sent betalt medlemskontingent

Medlemmer som ikke har betalt kontingent rettidigt og har fået mindst 2 rykkere betaler et gebyr på 200 kr. for at få åbnet deres armbånd igen. Årsagen er den øgede administration med at lukke og dernæst åbne for armbånd og genoprette  medlemmer på Holdsport. Der kan kun genåbnes for medlemmer, som har betalt for sent kontingent indtil 3 måneder efter kontingentopkrævning. Herefter skal man skrives forfra på venteliste, såfremt man ønsker at blive medlem igen.

Saunagus

Foreningen tilbyder saunagus for medlemmer på udvalgte dage med uddannede gusmestre. Det koster 75 kr. at deltage i gus. Der tilmeldes og betales vi Holdsport. Det er hverken muligt at tilmelde sig eller betale på anden vis. Betalingen dækker udgifter til brug af sauna, ekstra strøm, gus session, olier/dufte. Det er en intention for bestyrelsen, at gus skal løbe økonomisk rundt, og ikke skabe underskud for foreningen.